Ny ordre på elfærge til Sverige

July 11, 2022

Ny ordre på elfærge til Sverige

Medarbejderne på Faaborg Værft A/S er gået i gang med endnu en grøn elfærge, som skal sejle i den
svenske skærgård. Det er værftets femte elfærge, som er leveret fra værftet i det sydfynske, som
kommer til at sejle i svensk farvand. Hvor de fire tidligere elfartøjer til Sverige er leveret til samme rederi
i Stockholm, så er den femte kontraheret af Ö-Varvet til levering til rederiet Gunnars Båtturer och
Charter, Öckerö i Göteborg området.

Den nye elfærge bliver bygget efter samme design som de tidligere færger, som værftet har leveret til
Sverige. Fremdriften af skibet, som kan medtage 150 passagerer, er 100 procent eldrevet fra skibets
batteribank, som består af lithium batterier.
Store besparelser ved eldrift.

Gode erfaringer

Erfaringerne fra de første elfærger, som Faaborg Værft A/S har bygget, hvor den første blev leveret
tilbage i 2014, er, at selv om elfærgerne er dyrere i indkøb, så er merudgiften tjent hjem efter ca. 4 år,
fortæller værftsdirektør Jan Mortensen. Samtidig med en væsentlig økonomisk besparelse, så bidrager
elfærgerne til en renere luft i byerne, hvor de sejler fra og til samtidig med at co2 udledningen er lig
med nul.
”Det der er det mest interessante ved det hele, nu da der er gået nogle år fra vi leverede den første
elfærge for 8 år siden, er, at skibet sejler perfekt endnu. Batteripakken er stadig fuldt intakt og man har
faktisk ikke haft nogle nedbrud, der er værd at tale om”, fortæller værftsdirektør Jan Mortensen.

Elfartøjer er fremtiden

Faaborg Værft A/S har gennem de senere år leveret fartøjer, som udelukkende har el som fremdrift
samt en række skibe til de tyske kanalmyndigheder, hvor fremdriften består af hybridanlæg. Den nye
teknologi har nu bevidst, at den er både holdbar, en økonomisk gevinst for rederierne og en stor
gevinst for miljøet, lyder det fra Jan Mortensen.
”Eldrevne fartøjer er den vej, som vi ser udviklingen gå i retning af. Vi har kun fået positive
tilbagemeldinger på de el- og hybridfartøjer, vi har leveret de seneste 8 år”, fortæller værftsdirektør Jan
Mortensen.

Se Søfarts omtale af ordren her:

Tidligere indlæg

Travlhed fra årets start

Travlhed fra årets start

Travlhed fra årets start Havnebassinet ved Faaborg Værft A/S er godt fyldt op fra årets start. Elfærgen Elise, som blev søsat i slutningen af november, er ved at blive gjort færdig, inden den stævner ud og hjem til sin hjemhavn i Sverige. I hallen er et par mindre...

Ny elfærge søsat

Ny elfærge søsat

Ny elfærge søsat Elfærgen Elise blev onsdag d. 29.11.23 søsat. Det er Gunnars Båttturer & Charter, som er hjemmehørende i Dyrön på den svenske vestkyst, som har bestilt fartøjet. Fartøjet bliver fremdrevet af et 100% elektrisk anlæg og kan medtage 150 passagerer....

E-Cat leveret til By & Havn

E-Cat leveret til By & Havn

E-Cat leveret til By & Havn Onsdag d. 28.6 blev Faaborg Værfts seneste nybygning Elportus leveret til By & Havn, hvor bestyrelsesformand Pia Gjellerup navngav skibet Elportus. Fartøjet er designet og bygget som et repræsentationsfartøj, hvilket har stillet...

en_GBEnglish